Bårdesø Vinlaugs Generalforsamling d. 10. april 2026


Dagsorden i henhold til vedtægternes §8:
1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning ved formanden Henrik Hjortebjerg
til godkendelse
3. Vinlaugets regnskab for regnskabsåret 2025 ved kassereren Stina Hilling
til godkendelse
4. Budget for det kommende år 2026 ved kassereren Stina Hilling
til godkendelse
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelse:Valg for en 2-årig periode
På valg:  Formand                     Henrik
                 Bestyrelsesmedlem  Carsten
7. Valg af 2 bestyrelses suppleanter for en 1-årig periode
8. Valg af Revisor og Revisorsuppleant for en 1-årig periode
9. Eventuelt



                             Referat fra generalforsamlingen.


1. Bestyrelsen foreslog Flemming Rasmussen, som blev valgt.
Referant er sekretær Mogens Rasmussen.


2. Formandens beretning: 

     Godaften og velkommen til Bårdesø Vinlaugs ordinære generalforsamling.

     Jeg starter med at se tilbage på det forgangne år. I sommeren 2025, før høst, flyttede vi ind   i "Huset", en tidligere gårdbutik, som vi har lejet. Der er blevet opsat bord med vask, lavet vand og afløb.  Isoleret/afdækket vinduer i lokalet.

     Vinen er nu på tank i huset. Vi har 

               Ca. 200 l Solaris Hvidvin

               Ca. 130 l Frankenthaler Rose'

               Ca. 280 l Cabernet Cantor Rødvin

      Muscaris blev klippet ned grundet sygdom i bladene. Så ingen Muscaris vin fra 2025. Nu skyder de godt, og vi håber på en god høst og at undgå sygdom fremover.  Der mangler omstikning, før vi kan komme vin på flasker. I vinificeringsudvalget er Brian, Carsten, Bjarne, Jan og undertegnede. Vi håber at sørge for god vin til os alle.

      I 2025 er der 10 der har meldt sig ud og der er kommet et nyt medlem. I talende stund er vi  40 medlemmer.  Det er bekymrende vi har mistet 10 medlemmer. Dels er der det økonomiske med mindre medlemsindtægter og så er der de opgaver der skal udføres i foreningen.

     Vi skal have arbejdet på at få flere nye medlemmer i Bårdesø Vinlaug. Husk at hejse flaget, med det mener jeg vi skal være mere synlige. Vi skal have flaget ud ved vejen, hver gang vi er i marken. Der er gjort tiltag med at gøre os mere synlige på Facebook. Det bliver fremover lagt op på forskellige grupper hver gang vi er i marken eller har andre arrangementer. Del det meget gerne, så flere ser det. Det vil være dejligt at få flere yngre medlemmer og gerne nogen der har kendskab til vinplanter og/eller vin.

     Det er tid til flere nye kræfter i Bårdesø Vinlaug. Flere nye medlemmer og en formand der kan komme med nye ideer. Jeg har været formand i 8 år, så det er tid for nye ideer. Jeg har en forventning om der er andre der nu kan være med til at præge Bårdesø Vinlaug.

    

     Kommentarer: Teddy spørger, om vi kan undersøge andre gærtyper. 

     Der kom forslag om skilte ved indgang og udarbejdelse af pjece, som kan omdeles.

     Flemming foreslog rundvisning i vinmark og kaffe og kage hos Cafe Rosengaard. Helena taler med Emilia.

     Teddy foreslog kontakt til Ugeavis Nordfyn.

 


3. Regnskabet blev forelagt af kasserer Stina Hilling. Blev godkendt.


4. Budget for 2026 blev også forelagt af kasserer Stina Hilling. Teddy mente ikke budget kan baseres på kontingent alene. Efter drøftelse blev budget godkendt.


5. Ingen indkomne forslag.


6. Valg af bestyrelse for en 2-årig periode:
Ny formand blev Helena Vesikari.

Bestyrelsesmedlem Carsten Poulsen modtog genvalg.


7. Valg af suppleant for en 1-årig periode: 
Yvonne Sørensen og Henrik Hjortebjerg blev valgt.


8. Annette Pedersen blev valgt som revisor for en 1-årig periode.

Peter Bang blev valgt som revisorsuppleant for en 1-årig periode.


9. Aftenen sluttede med et lille traktement.